AE smykker & design -der betyder noget

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Der findes mange forskellige smykke låse, og her har jeg i store træk beskrevet dem.

Karabinhage-lås: åbnes og sættes ind i modpatens hul/ring og 'slippes'

Klik-lås: åbnes og sættes i modpartens hul/ring og klikkes sammen.

Ring-lås: fjeder der trykkes ned og lukkes ved at slippe og fjederen går op i ringen.

Bajonet magnet-lås: to magnetpoler der sættes sammen og bajonet-låsen klikker på plads. Åbnes ved at trykke 'stiften' ind og trække låsen fra hinanden.

Magnet-lås: sættes i hullet og du hører når magneterne rammer hinanden og åbnes ved at trækkes dem fra hinanden igen.

Bajonet magnet-lås hvor stiften drejes ind i 'rillen' og to magnetpoler sættes sammen. Åbnes ved at dreje 'stiften' ud af 'rillen' og trække polerne fra hinanden.

Kliklås i rustfrit stål. Åbnes ved forsigtigt at trække pladen op (ikke hive i læderet) i det smalle stykke. (ligesom en lænke urrem) og lukkes ved at trykke, til den siger 'klik'

Ord forklaringer:

Bling bling: betyder bare at det funkler, skinner og glimter meget.

 

Endekapper: er de 'dimser' man sætter på enderne af snoren. Nogle er med huller og andre bare til at give en flot dekorativ afslutning. (det samme som 'aglet' på snørebånd.)

 

Imiteret læder: Er kunstlæder som ofte er lavet af vævet stof som er gjort vandtæt med fernis. Imiteret læder er ikke så holdbart som ægte læder, men mindst ligeså flot.

 

Kernelæder er læder, som kun er garvet, men ikke efterfølgende overfladebehandlet eller indfarvet.

 

Kumihimo: er en gammel japansk knytte-teknik. I gamle dage brugte japanerne teknikken til at lave dekorative 'fletninger' til deres og hestenes rustninger. De mest komplicerede fletninger var med op til 32 snore - mine Kumihimo hånd-knyt er dog med max. med 8 snore.

 

Metal stamping: Man 'præger' metal pladen med aftryk. Dette gør jeg med metal prægnings stempler og hammer, hvilket giver et lidt rustikt look (kan naturligvis ikke blive så lige og perfekt som ved maskin-prægning) hvilket jeg syntes gør smykket endnu mere unikt.

 

Molskind er imiteret ruskind (kommer fra engelsk af 'muldvarpe hud') der er glatvævet bomuldsstof af tykke og tætsiddende tråde; stoffet er opkradset på den ene side.

 

Nappa er glat blødt skind/læder i rigtig god kvalitet.

 

Randsyet/rundsyet læder: Læder der er fyldt med tekstil og syet sammen, så der kommer en dekorativ kant. Det kan fås både i imiteret læder, og i ægte blødt skind såsom lammeskind, rensdyrskind, kalveskind etc.

 

Regaliz er spansk og betyder lakrids = kraftigt tykt læder.

 

Ruskind er bagsiden af skind, dvs. den del af skindet, der vendte ind mod kødet og har en ru overflade.

 

Shamballa perler: Den Buddhistiske filosofi bag Shamballa perler er indre fred, visdom og kraft. Efter sigende skal disse halvædelsten have forbindelse til den indre energi inspireret af Yoga-traditionen.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

FAQ
Webshop fra e-hjemmeside.dk