• hardware: nøgleringe, nitter, karabinhager, snøreringe, D-ringe, lynlåse etc.
• bajonetlås: magnet lås som har en lille split som drejes og er en ekstra sikring
•  

• Aluminium: Blev isoleret første gang i 1824 af H.C. Ørsted. Tidligere har man traditionelt tildelt æren til den tyske kemiker Friedrich Wöhler, der udvandt aluminium som et gråt pulver i 1827, men Wöhler har i et brev til Ørsted erkendt, at det er Ørsted, der har lavet det grundlæggende arbejde med at isolere metallet. De første metoder til fremstilling af aluminium var ikke tænkt til storproduktion, og de første mange år var metallet en sjældenhed med priser på niveau med guld og platin. Således ejede Frederik 7. en kostbar hjelm af aluminium. Først da fremstilling ved hjælp af elektrolytiske metoder blev udviklet i midten af 1880'erne kom der gang i en større produktion af aluminium. Aluminium er et blødt materiale, og derfor større risiko for at blive ridset & bøjet.B​ronze: Egypterne fandt hurtigt ud af at kobber bliver lettere at støbe hvis man tilsætter en smule tin, så bronze blev "opdaget" ganske kort efter kobber. I Kina fremstillede man bronze i høj kvalitet omkring 1200 f.kr. 
•  
• Bronze: er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin. Der tilsættes nogle gange også en anelse bly, da det får den smeltede masse til at flyde bedre ved støbning. Andre kobberlegeringer er gryde- og klokkemalm, gunmetal samt messing. Bronze har givet navn til en arkæologisk tid: Bronzealderen. Bronze blev brugt til statuer i den antikke verden, til kirkeklokker fra middelalderen og til kanoner i renæssancen. Da bronze er umagnetisk, erstatter det jern på minestrygere. Bly-bronze bruges i "friktionsfri" lejer. Mange skibsskruer er af aluminiumbronze pga. korrosionsbestandigheden. Kilde: Wikipedia Kobber: er et af de få metaller der optræder som rent metal i naturen, frem for i kemisk forbindelse med andre stoffer: Af den grund har nogle af de tidligste civilisationer haft adgang til dette metal, og mennesker har brugt kobber i mindst 10.000 år. I Kina brugte man kobber omkring år 2000 f.kr.
•  
• Kobber: vil naturligt afgive en grønlig afsmitning. Denne afsmitning er ikke farlig, det siges tværtimod at kobber har en helbredende effekt, specielt for gigt patienter. Kobber vil blive mørkere og mat med tiden, men kan nemt pudses op. Et gammelt råd er at smøre 'ketshup' på, lad det sidde et par minutter, børst evt. med en tandbørste (ikke stålbørste da det vil ridste metallet) skyl herefter smykket og tør det - herefter vil det blive så godt som nyt. 
•  
• Messing: er en legering der indeholder kobber og zink. Messing vil naturligt afgive en grønlig afsmitning. Denne afsmitning er ikke farlig, det siges tværtimod at messing ar en helbredende effekt, specielt for gigt patienter. Messing vil blive mørkere og mat med tiden, men kan nemt pudses op. Et gammelt råd er at smøre 'ketshup' på, lad det sidde et par minutter, børst evt. med en tandbørste (ikke stålbørste da det vil ridste metallet) skyl herefter smykket og tør det - herefter vil det blive så godt som nyt. 
•  
• Rustfrit stål: For at beskytte stål mod at kunne ruste bruger man en korrosionsbestandigt 'pels', som desuden inderholder chrom som bruges som base-stof i stålsmykker. Selv om de metalliske bestanddele giver større modstand mod korrosion og pletter, er rustfrit stål stadig modtagelige for en vis grad af rust. Hvis smykket eks. ikke er tilstrækkeligt rengjort vil akkumulere snavs, skidt og støv ligge i små sprækker. Fjernes dette snavs ikke, bliver det hårdt og kan i sidste ende omdannes til rust, og skade smykket. 
•  
• Ædelstål: har en fantastisk kombination at god holdbarhed, en rimelig overkommelig pris, et attraktivt udseende. I ædelstål er der et stort indhold af kulstof og krom som gør det bestandigt og uden mulighed for at ruste, som eksempelvis jern gør. Hårdheden og den store slidstyrke i stålet er unik, og gør det egnet til fremstilling af smykker. I de små mængder som smykker jo er kan man tillade sig at vælge det ædleste stål med meget krom i, så smykkestålet får en flot overflade og en utrolig holdbarhed.
•  
• Sølv: Antik sølv er belagt med en lav-karat-legering af ægte sølv. Under er metallet ofte labaratorie stål eller kobber. Tibetansk sølv er en legering af kobber, tin og undertiden nikkel, med en mindre procentdel af rent sølv. I dag er nikkelindholdet reduceret eller helt fraværende på grund af almindelige allergier til dette metal. Dets overordnede udseende er et lidt 'rustikt look'. Nogle leverandører siger, der er krav om at Tibetansk sølv skal indeholde mindst 25% sølv, men det vil jeg ikke stå til ansvar for, så derfor skriver jeg 'sølv' (i apostrof) eller skriver 'sølvfarvet' når det ikke er Sterlingssølv. En af grundende til de favorable priser. 
•  
• Sterlingsølv: En legering af sølv med en finhed på 925, dvs. at det indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller (som regel kobber, zink, platin, germanium, silicium og bor.) Disse metaller tilføjer kvaliteter til det endelige produkt. Ægte sølv laves også med mindre rent sølv, og jeg har også indkøbt i 830 dvs. 83 % rent sølv - der vil tydeligt stå ved smykker med sølv, hvor rent det er. Priserne på smykker med Sterlingsølv er naturligvis højere end de øvrige sølv smykker. Kilde: Wikipedia

Nikkelallergi: Alle smykkematerialer er købt 'nikkelfri' men der kan uheldigvis alligevel godt komme en allergisk reaktion. I tilfælde af en allergisk reaktion vil jeg gerne informeres straks, så jeg straks kan fjerne varen samt kontakte min leverandør. Der er forskellige regler i de forskellige lande omkring hvor meget nikkel der må være i materialerne, men stadig sælges som 'nikkelfri'. Her er en lille oversigt over hvilke steder vi bliver udsat for nikkel i hverdagen: Ure, urremme, lynlåse, knapper, spænder i BH, nitter, metalspænder, synåle, strikkepinde, hæklenåle, mønter, nøgler, sakse, værktøj, øjen-makeup, visse fødevarer, vand etc.

Vær opmærksom på, at mange nikkelholdige produkter er overfladebehandlede, så de ikke afgiver nikkel som helt nye, men når den tynde belægning er slidt af, kommer nikkel i direkte kontakt med huden. Hvis du har mistanke om at du har nikkelallergi,  kan du købe en test på apoteket eller du kan du dække metallet med klar lak, kraftig tape eller plastik. Du kan ikke se på et blank stykke metal, om det frigiver for meget nikkel. Slidtage og meget sved kan gøre at sølvbelægningen ikke mere forhindre evt. nikkel i at trænge gennem til din hud.