Jeg syr primært al kernelæder i hånden, og tyndere skind på maskine. Alt er unikt og derfor også en slags demomodeller. Bestillingsvarer vil blive sendt fra værkstedet indenfor 14 dage, med mindre andet er aftalt. 

  • Imiteret læder: ofte lavet af tæt vævet bomuld eller pressede læderrester, med en overflade der har fået en form for fernis. Også kaldet eks. tekstil læder eller bonded læder.
  • Molskind: er imiteret ruskind (kommer fra engelsk af 'muldvarpe hud') der er glatvævet bomuldsstof af tykke og tætsiddende tråde; stoffet er opkradset på den ene side.
  • Kernelæder: er læder, som kun er garvet, men ikke efterfølgende overfladebehandlet eller indfarvet, det er den ældste og mest naturlige læderform. Slidstærkt og ofte ubehandlet læder med det ”rigtige” lædertouch. Bruges mest til dyre designermøbler, hvor læderet ofte er ufarvet. Fodtøj, tasker, bælter, sadler og seletøj er ofte indfarvet med en farve som trænger ind i læderet. Bemærk ved indfarvet kernelæder, er der en lille risiko for at farven kan smitte af, hvis læderet bliver vådt.
  • Dækfarvet læder: er indkøbt som færdig farvet læder, som er farvet i et kar og gennemfarver læderet.
  • Indfarvet læder: er farvet i eget værksted med navsværte, som farvet overfladen og trænger ned i læderet. 
  • Randsyet læder: betyder at læderet er 'fyldt ud' med eks. tekstil og herefter syet sammen i den ene side, hvilket giver en 'rand' uden på snoren.
  • Rundsyet læder: betyder at læderet er 'fyldt ud' med eks. tekstil og herefter syet sammen uden at syningen er mærkbar synlig.
  • Nappa: er i en klasse helt for sig selv, og er et af fineste læderstykker. Kendetegnet ved sin blødhed, holdbarhed og høje kvalitet.
  • Nubuck: fremstilles af oversiden af læder, der efter garvning og farvning slibes, så det får en overflade der ligner ruskind.
  • Spalt: er ruskind på begge sider, hvor den underste side er den groveste.
  • ​​​

Bemærk: mine smykker er lavet med færdigkøbt rand og rundsyet læder, da jeg bestræber mig på at kunne holde priserne 'nede' på et niveau hvor de fleste, kan være med.

  • lædersnor: Står der 'x mm. lædersnor' ved en varer er det almindelig rund lædersnor og 'x mm.' er tykkelsen på snoren. Jeg bestræber sig på at lave personlige smykker med garanti for lang holdbarhed. Er smykket lavet med lædersnor vil lædersnoren med tiden få brugsspor, dette er naturligt. Der vil dog være garanti fra dags dato, hvis læderet løsner sig eks. fra låsen etc. Inden for rimelighedens grænser vil AE smykker & design inkludere en udskiftning af læderet, indenfor 2 år. Der ydes dog ingen garanti hvis læderet er blevet misligholdt, eller brugt uhensigtsmæssigt eks. været i vaskemaskinen, været med i bad, blevet trukket/hevet i etc.
Webshop fra e-hjemmeside.dk