AE smykker & design laver bl.a.:

skytsengle, drømmefangere, bønbokse, englekald, stjernetegn, chakra, livet træ, infinity etc.

håndværk i skind, læder og pels
tasker, punge, etuier, brugskunst, accessories etc.

metal stamping
personlig prægning, eks. et citat, en dato, navne etc.

unika som først laves efter din bestilling
et special designet smykke, en specialsyet taske,
et smykke med hår fra en hest du vil mindes etc.

mit motto er: "nærmest alt er muligt"

Mine tanker og historien bag....

Jeg er et menneske med masser af ideer, og kreativiteten har altid været en stor del af mit liv. Jeg har altid 'dimset' med forskellige ting, og får ofte at vide at jeg aldrig holder mine hænder i ro. Jeg har altid syntes jeg skulle gå på kompromis, når jeg købte smykker, så jeg begyndte at lave smykker til mig selv. Dem fik jeg en masse positiv respons på og blev opfordret til at prøve at sætte nogle smykker til salg, hvilket jo lød spændende.

Jeg ville gerne lave et koncept hvor man kunne købe lækre designer smykker, til rimelige priser. Jeg ville gøre det uden at stifte gæld, så i starten blev alle materialer købt for mine 'lommepenge' -hvilket jeg nu kan se, selvfølgelig gik ud over kvaliteten og holdbarheden. Jeg ville primært sælge mine smykker på nettet så jeg købte et domæne og oprettede en webshop. Men jeg er på ingen måde logisk tænkende, forretnings'minded' eller overbliks-agtig, så feedback fra venner, bekendte, kunder, iværksættere på Facebook etc. har været den bedste sparring og har en stor del af æren for at 'AE smykker & design' stadig består.

I starten lavede jeg mine visitkort på computeren, printede, laminerede og klippede dem ud. Da jeg havde haft en 'maleri-periode’ havde jeg nogle ubrugte lærreder stående, så dem hængte jeg smykkerne på. Alle smykke billeder blev taget med det dagslys der kom ind gennem vinduet, eller lampens skær om aftenen. Jeg fik investeret i nogle dagslyslamper, og nu blev smykkerne visuelt mere 'lækre' at se på.
Jeg fik at vide at hvis jeg havde en Facebook forretningsside, var det vigtigste faktisk at holde den opdateret... hvilket jeg til stadighed gør. Her afholder jeg jævnligt konkurrencer og laver giveaways for kunder og for dem som 'liker' Facebook siden. 
Det største 'løft' for 'AE smykker & design' var, da jeg fik designet mit eget logo - en rigtig rar mand hjalp mig, på trods af at han på forhånd vidste at jeg ikke rigtig havde 'noget at gøre med'... Tak
Morten fra Multimeq :-)

Sommeren 2015 blev jeg inviteret til 'Skovby by night' af en veninde. Salget gik forrygende og mange efterspurgte et showroom, hvilket resulterede i at 'AE smykker' fik en lille fysisk butik. Herefter fik jeg et CVR-nummer og betaler nu skat af min indkomst i webshoppen. Der skulle nu oveni at administrere webshoppen, laves budget, forskudsopgørelse, lageroptælling, holde den fysiske klar til kundebesøg etc.

Min mening har helt fra starten været at lave personlige smykker med betydning, men jeg kunne godt se at jeg skulle være tålmodighed. Først efter det 4. år begyndte jeg at gå mere målrettet mod smykker og accessories med personlig prægning (metal stamping) hvilket virkelig gør det helt personligt og unikt. Med tiden er mine materialer også blevet i rigtig god kvalitet, så jeg nu kan give garanti på mine smykker.
Det at lave 'unika' er lige mig, og i foråret 2018 udvidede jeg 'AE smykker' med læder håndværk og derfor også et nyt navn 'AE smykker & design' 
Jeg laver stadig alt i eget værksted, men sortimentet er bare blevet endnu større og meget mere alsidigt.
Der er mange færdige smykker og færdige lædervarer i webshoppen, men mange ordrer bliver først lavet efter bestillingen.
Jeg er altid i udvikling og tager gerne imod udfordringer... men jeg modtager også gerne kritik, som jeg virkelig prøver på  at bruge konstruktivt... Tak fordi du tog dig tid til at læse dette :-)
 

AE smykkers webshop åbnede
1. marts 2015

og den lille fysiske butik havde reception 10. januar 2016

Mange hilsner fra
Anne 

Webshop fra e-hjemmeside.dk