Alle måneder har også sine 'kendetegn' -det kan være: ædelsten, farve, stjernetegn, skytsengel, fødselssten etc.
Her er alle månedernes individuelle 'kendetegn' samlet, så du kan se hvad der 'tilhører' hver enkel måned. 
Ordet Kalender stammer fra det latinske 'Calendae', der betyder 'den første dag i måneden'. læs evt. mere nederst på siden. 

Det danske ord måned har samme stamme som ordet måne. En måned er den tid det – cirka – tager for månen at dreje én gang rundt om solen. På latin hedder måned mensis. Den ældste romerske kalender* havde 10 måneder, og årets første måned var marts. Derfor har årets sidste måneder ’forkerte’ tal i forhold til vores kalenderår. Vor nuværende kalender den gregorianske kalender er et menneskeskabt ordnet tidsregningssystem, der er baseret på periodiske astronomiske fænomener. Den giver en fortegnelse over de efter måneder og uger ordnede dage i året helgendage kirkelighøjtider o. lign.. Der har op igennem historien været anvendt flere forskellige kalender systemer, der er derfor begivenheder, der kun meget vanskeligt lader sig præcist tidsfæstende eller for nogles vedkommende er helt umuligt. 
Den nu almindelig benyttede gregorianske kalender er skabt på basis af den romerske kalender og den julianske kalender.
Den Romerske kalender er det tidligste kalender system der har været anvendt her i Europa, den indførtes af Romulus år 754 før f.Kr., året der begyndte med marts opkaldt efter de krigeriske romeres gud, Mars, og bestod kun af 304 dage, fordelt på 10 måneder. Da dette år ikke stemte med solåret, -som helt nøjagtigt er 365 døgn, 5 timer, 48 minutter og 45,9754 sekunder- indførte  kong Numa Pompilius år 450 før f.Kr. månederne Januarius og Februarius. Året, der herved blev 355 dage, begyndte da ved vinter solhverv. Selv efter denne justering passede året stadig ikke med et solår, der blev derfor efter indviklede beregninger indsat ekstra dage, hvilket efterhånden som årene gik skabte stor forvirring.
kilde: 
Kalender (tripod.com) 
www.antikken.nu

Webshop fra e-hjemmeside.dk