Mine tanker bag AE smykker
 

Har du prøvet at stå i en butik og kigge på smykker, men ikke finde præcis dét  du vil have? Eller at du gerne vil have flere smykker, men at det vil koste mindst en 'bondegård'? Står du og skal give en fødselsdagsgave - en værts - eller en lille opmærksomhedsgave?
Måske har du (bare) lyst til at forkæle dig selv eller en du holder af?

Personligt kan jeg lide at have mange smykker at skifte med... så når jeg heller ikke at blive træt af dem - AE smykker har priser der gør det muligt at skifte ud engang imellem.
Det er en af mine største bevægegrunde for at lave denne webshop... et sted med unikke smykker, man kan betale sig fra.


Jeg er rigtig glad for at arbejde med læder, og kontrasten mellem læder og metal, er meget stilfuldt i mine øjne... og  jeg er sikker på at der er flere der har samme mening. Primært har jeg selv designet og lavet alle smykkerne, med få undtagelser. (noget af tilbehøret til smykkeserierne) Mine priser er sat efter hvad materialerne har kostet mig, hvor let tilgængelige de er at fremskaffe og hvor lang tid det enkelte smykke har taget mig at lave.
Til mine salgspriser er jeg godt klar over at jeg ikke bliver rig af det her -men indtil videre er det en/et hyggeligt 'bijob' og super dejligt at se kunder der bliver glade for mine ting. 

Jeg er et menneske med masser af ideer, og kreativiteten har altid været en stor del af mit liv. Jeg har jeg altid 'dimset' med forskellige ting, og får ofte at vide at jeg aldrig holder mine hænder i ro.

Mit primære arbejde er i en specialklasse på en skole lidt udenfor Sønderborg, men nærmest al min fritid går med at 'dimse' smykker, lave hjemmeside og finde DIY smykke materialer, på auktioner etc. i hele verden.

AE smykkers opbygning 

Flere mennesker spurgte mig ofte om, hvor jeg havde købt mine smykker etc. og når jeg så svarede: at dem lavede jeg da selv, undrede de sig over at jeg ikke solgte mine designs. Men hvor og hvordan starter man? Jeg er på ingen måde logisk tænkende, forretnings-minded eller overbliks-agtig! Ok... jeg kunne jo bare starte med at lægge lidt på nettet. Det udviklede sig, og ved hjælp af support fra venner / bekendte, sparring med medlemmer af facebook gruppen 'danske iværksættere', egne erfaringer og e-hjemmeside.dk blev webshoppen en realitet. Det var primært via webshoppen jeg ville sælge mine smykker.

Start kapital... hvad???

Visitkort lavede jeg selv på computeren, printede, laminerede og klippede dem ud. Da jeg havde haft en 'maleri' periode havde jeg nogle ubrugte lærreder stående, så dem hængte jeg smykkerne på. Alle smykke billeder blev taget med det dagslys der kom ind gennem vinduet, eller lampens skær om aftenen.
Jeg sørgede/sørger for at bruge (og passe) internettet og specielt den gratis PR som Facebook giver. AE smykkers facebookside er nu velbesøgt og jeg prøver at holde den 'up to date' da det ellers er ligegyldigt med en forretningside.

Succes eller fiasko???

Jeg kunne godt se at jeg var nødt til at 'vise mig udadtil' og havde mine smykker med på enkelte 'messer' og markeder. Sommeren 2015 spurgte en veninde om jeg ikke ville med til 'Skovby by night' med mine smykker. Salget gik forrygende og mange mennesker kom forbi og kunne tilsyneladende lide mine smykker og det unikke 'brand'. Mange efterspurgte et showroom, og det resulterede så i at AE smykker fik den fysisk butik. Herefter fik jeg et CVR nummer og betaler nu skat af mine salgs-indkomster. Der skulle nu laves faktura'er, budget, forskudsopgørelse etc. Og netop dét er en kæmpe udfordring.

Udvikling

Der ér sket en udvikling... et designet logo, makedsføringsmaterialer,  bedre smykke materialer etc. Jeg tror på, mit 'brand' med unikke, personlige og specielle smykker er vejen frem for AE smykker.
Min mening er at de smykker jeg laver, kun skal være i 'gode' materialer, såsom Sterlingsølv, ædelstål, aluminium, kobber og messing, halv ædelsten etc. Men der skal sælges nogle smykker, hvis der også skal være overskud til at købe dyrere materialer.

Rom blev jo heller ikke bygget på én dag ;-)

Min retning er også blevet rettet meget mod personlig prægning, hvilket virkelig er med til at gøre et smykke endnu mere unikt. Unika smykker der betyder noget, og er et minde for livet.

En stor tak til jer kunder som hele tiden har været søde og ind imellem også er kommet med konstruktiv kritik, til venner og veninder som har været/er uundværlige sparringspartnere og også til min mand som udover det, har været en uundværlig hjælp m.h.t. at få lavet mit hobbyrum om til en butik/smykkeværksted.

Mit motto er til stadighed "Nærmest alt er muligt"

AE smykkers webshop åbnede 1. marts 2015

og den fysiske butik havde reception 10. januar 2016.

 

Mange hilsner 

 

Eksempler på, hvad jeg laver i smykkeværkstedet.

AE smykker - Unikt dansk design, der betyder noget

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00 DKK